
Håndfarvet garn
Sabinas Farver er et farveunivers af håndfarvet garn med plads til både det skøre og skæve, det elegante og det vilde - farvet på gode basisgarner i 100% merinould samt mere eksklusive baser med mohair, alpakka, silke og cashmere.

NYHED! Et Farverigt Venskab
De glade piger Nanna og Matilde fra Garn&Glimmer har sammensat deres helt egen yndlingsfarve, som vi kalder Et Farverigt Venskab
KOMMER ONLINE ONSDAG D. 8. OKTOBER KL 19
Klar til efteråret?
-
Highland Wool
Highland Wool er spundet af 100% højlandsuld som er dejligt lunt og...
-
Brushed Alpaca
Brushed Alpaca minder om Silk Mohair, men er en anelse tykkere og...
-
Teddy Bouclé
Teddy Bouclé er et chunky bouclégarn, som giver det lækreste teddy-agtige udtryk...
Socktober 2025 er i gang!
Få 15% rabat på Super Sock og Merino Sock helt frem til den 31. oktober med koden SOCKTOBER25
-
Super Sock / Et Farverigt Venskab
Forhandler:Sabinas FarverNormalpris 195,00 krNormalprisUdsolgt -
Merino Sock / Peloton
Forhandler:Sabinas FarverNormalpris 195,00 krNormalpris -
Merino Sock / Undyed Natural White
Forhandler:Sabinas FarverNormalpris 110,00 krNormalprisUdsolgt -
Merino Sock / Baby Bubble
Forhandler:Sabinas FarverNormalpris 195,00 krNormalpris

Silk Mohair i alle regnbuens farver
Perfekt til det hele, både alene eller som følgetråd. Med 420 m / 50 g kan håndfarvet Silk Mohair erstatte langt de fleste typer silkemohair i alle strikkeopskrifter

Tilbud
Find din lykkepose
Gå på jagt og gør et godt fund blandt alle de nedsatte varer - måske er der lige den lykkepose du ikke vidste at du manglede?


Tips til håndfarvet garn
Lær mine bedste råd til hvordan du strikker med håndfarvet garn, hvis du gerne vil have et jævnt resultat og undgå pooling i dit arbejde - og hvordan du bedst vedligeholder dit strik
Få besked om shop updates
Jeg opdaterer Instagram når der er nyt i shoppen og giver sneak peaks på det nye der kommer, så hop endelig ind og følg med der :-)
Eller skriv din email her og kom med på min nyhedsliste:

Hvem står bag?
Jeg er Sabina, 34 år, gift og mor til to - og bidt af en gal garndame. Jeg elsker at udforske nye farver og garnkvaliteter, og at give andre glæden ved at strikke af det garn jeg selv har haft glæden af at farve.
Hvorfor strikke med håndfarvet garn?
Der er mange grunde til at vælge at strikke med håndfarvet garn. Den primære grund er for mig at håndfarvet garn har et unikt udseende, som ikke kan genskabes med industriel farvning. Det gør det færdige arbejde til noget helt særligt og personligt, som ikke findes andre steder.
Håndfarvet garn er unikt og fyldt med personlighed
Jeg har altid holdt af det lidt skæve og anderledes, og sådan er det også med mit strik. Det er sjældent jeg følger en opskrift 100%, og sjældent jeg vælger samme garn som opskriften siger. Jeg vil gerne have noget ingen andre har præcis magen til, så da jeg første gang opdagede håndfarvet garn, var jeg ikke i tvivl om at det var noget for mig.
Jeg plejer at sammenligne det med kaffekrus. Du kan få et fint industrielt fremstillet krus til din kaffe i din lokale isenkræmmer, men det giver en større oplevelse at drikke kaffen af et håndlavet keramikkrus fra en håndværker som har lagt tid og kærlighed i at fremstille netop dét krus. Det giver masser af personlighed til oplevelsen og et krus som ingen andre har præcis magen til.
På samme måde giver håndfarvet garn en unik oplevelse, både når du strikker det og når du tager dit færdige arbejde i brug. For mig giver det desuden en enorm kreativ tilfredsstillelse at lege med forskellige sammensætninger og teknikker og se farverne folde sig ud når jeg farver garnet. Det er som at male - først maler jeg på garnet og bagefter maler jeg med garnet når jeg strikker og ser hvordan farvespillet kommer til live.
Håndfarvet garn er et håndværk
Når du køber håndfarvet garn støtter du typisk lokale, mindre virksomheder. Du køber ind på lige præcis dén garnfarvers stil og personlighed. Du ved at der er lagt tid, energi og håndværk i processen. Mine garnbaser er primært naturfibre i høj kvalitet, og de er nøje udvalgte ud fra hvad jeg selv elsker at strikke. Jeg laver ikke nye farver på bestilling, da det er vigtigt for mig at bevare min nysgerrighed og kreativitet. Det gør jeg kun ved at farve det der taler til mig. Og så håber jeg mit udvalg byder på lige det garn og de farver der også taler til dig.
Miljø og dyreetik
Når jeg farver garn er det vigtigt for mig at gøre processen så skånsom for miljøet som muligt. Jeg vælger kun garnkvaliteter som er mulesingfrie og dyreetisk i orden. Jeg tilrettelægger så vidt muligt mine farveprocesser så jeg har så lidt spild som muligt. Farvemængderne er afmålte så alt farven så vidt muligt optages i garnet og jeg på den måde kan genbruge farvevandet to og ofte flere gange.